Planlægger du et besøg i spændende Bangkok, så gør dig selv den tjeneste, at booke minimum én nat på det det prisbelønnede Shanghai Mansion i hjertet af Bangkoks historiske Chinatown. Allerede når du ankommer til hotellet, forstår du med det samme, at du har IMG_4615fundet noget særligt. Kontrasten fra den travle gade er slående, da du indenfor bliver budt velkommen af ro, icetea og en kvinde i traditionel kinesisk dragt. Hurtigt føler du dig absorberet ned i en traditionel kinesisk verden. Hele hotellet er en overdådig oase af kinesisk kulturhistorie, hvor du føler dig som stand-in i en ældre kinesisk kung-fu film.

Moderne hotel i høj kvalitet

Hele hotellet er perfekt gennemført, hvor ikke en eneste detalje er tilfældig. Selvom alt på hotellet minder om 30ernes Shanghai, er faciliteterne topmoderne med Wi-Fi m.m. Du kan spise autentiske retter på restauranten, lytte til live musik i jazzbaren eller slappe af i IMG_4634vandhaven og spille kinesiske brætspil i biblioteket. Der er masser for dig, at opleve på hotellet. Priserne på det overdådige hotel er lave i forhold til, hvad man får for pengene. Da vi besøgte hotellet, oplevede vi en god service fra personalet, der alle var iført den føromtalte traditionelle klædedragt. Dette hotel er en oplevelse, du virkelig skal unde dig selv, hvis du besøger Bangkok.